Blog Image

Jacob´s hverdag

Her kan du læse om Jacob og Simon´s hverdag

Jacob er donorbarn (donoræg), og det skal der aldrig lægges skjul på for nogen eller for Jacob.

Simon er ud af naturmetoden. Han synes han skulle komme, trods alle odds.

SP besøg – 18 uger

Sundhedsplejerske Posted on Wed, September 02, 2009 21:52:40

Kommer når det er muligt at frembringe data



SP besøg – 12 uger

Sundhedsplejerske Posted on Tue, July 21, 2009 21:41:19

Så kom Sundhedsplejersken på besøg, efter hun har holdt ferie.

Jacob
sov da hun kom. Så vi tog snakken først. Det passede med at Johnny kom hjem fra job, så vi begge to kunne være der i dag. Jacob begyndte at vågne, og da jeg havde fået svar på mine spørgsmål m.m. gik vi ind til puslebordet. Han var rigtig i hopla. Snakkede og pludrede og SP fik målt og vejet og set ham, når han ligger på maven.

SP kunne se at der er MEGET kontakt mellem os og Jacob. Han kigger efter os hele tiden.

Smil havde hun ikke rigtig fået siden hun kom. Jacob vil ikke give smil lige med det samme til hvem som helst. Efter vejning m.m. fik han mad – Han skulle dog lige drille Johnny, som om han åbenbart ikke ville spise, men lige pludselig stak han i et hyl og så spiste han på livet løs.
Da Jacob havde fået mad og SP var ved at gå, kunne hun godt få smil og en lille sludder, for nu var han tilfreds.

Alder: 12 uger + 5 dage
Vægt: 6400 g
Længde: 62 cm
Hovedomfang: 42 cm

Notat fra Sundhedsplejersken:

Jacob trives fortsat godt på MME og fortsat god gang i maven hver anden dag. Løfter hoved og skuldrer højt i bugleje.
Smiler meget let til sine forældre.
Fin hud og flot hoved facon.
Glad for at ligge og lege selv
og tager ud efter legetøjet.
Sover stadig godt om natten – smålure i løbet af dagen.
Skal have 3 mdr´s vaccination i næste uge.

Vejl: fortsæt MME efter behov. Øve maveleje fortsat. Trække op til siddende stilling fra rygleje, når han løfter hovedet med. Husk 5 måneders vaccination.

Næste besøg d. 5 august ca. kl. 15.00



SP besøg – 10 uger

Sundhedsplejerske Posted on Sat, July 04, 2009 09:54:28

Så kom Sundhedsplejersken igen igen fredag den 03.07.2009.

Jacob
faldt jo i søvn inden hun kom, da hun var forsinket. Jeg kunne ikke holde ham vågen. 5 min efter han sov kom hun og vi tog ham straks på puslebordet. Han vågnede lidt op på puslebordet og charmede lidt. Men ikke noget vildt. Da vi var færdige faldt han i søvn ved mig. Nu ville han altså sove.

Alder: 10 uger + 2 dage
Vægt: 5900 g
Længde: 61 cm
Hovedomfang: 41 cm

Notat fra Sundhedsplejersken:

Jacob stortrives fortsat på MME.
God gang i maven. Fin hud og flot hovedfacon.
Glad for at lege og begyndende pludren til legetøj.
God øjenkontakt – smiler mere til forældre.
Begyndt at tage hænderne i munden.
Stadig god soverytme om natten. Sover flere smålure i løbet af dagen. Er fortsat rolig og nem at trøste.
Ikke vild med at ligge på maven. Kan løfte hoved og skuldre i maveleje.

Næste besøg d. 20 juli ca. kl. 17.00

Jacob ligger lige lidt over normalvægten.



SP besøg – Flot vægt

Sundhedsplejerske Posted on Sat, June 20, 2009 04:32:17

Så kom Sundhedsplejersken igen igen fredag den 19.06.2009.

Jacob var ikke helt i hopla i dag. Han var lidt utilfreds og ville ikke rigtig noget – men som altid når han kommer på puslebordet, kunne han godt charme lidt. Inden SP gik fik Jacob mad og bagefter kunne han da lige pludre lidt med hende.

Alder: 8 uger + 2 dage
Vægt: 5250 g
Længde: 59 cm
Hovedomfang: 40 cm

Notat fra Sundhedsplejersken:

Jacob i flot trivsel på MME – mere ro i maven og sover bedre.
Får 6 måltider i døgnet. Løfter hovedet højt i bugleje og kommer op på albuerne – vil helst om på siden at ligge.
God øjenkontakt og smiler til legetøj – lidt sparsom med smil.
Pludrer og er begyndt at opdage sine hænder.
Fin hud og flot hovedfacon.

Jacob følger nu normalkurven i vægt.