Blog Image

Jacob´s hverdag

Her kan du læse om Jacob og Simon´s hverdag

Jacob er donorbarn (donoræg), og det skal der aldrig lægges skjul på for nogen eller for Jacob.

Simon er ud af naturmetoden. Han synes han skulle komme, trods alle odds.

Jeg hedder Simon

Min hverdag Posted on Wed, August 31, 2011 22:39:49

Hvem er jeg:

Simon – født den 22.03.2011.

Min storebror hedder Jacob. Ham kender I jo.

Jeg er en meget hys lille herre. Jeg ved hvad jeg vil, eller ikke vil.

Min mor vil prøve at skrive lidt herinde om mig.



LÆÆÆÆÆÆÆNGE siden

Min hverdag Posted on Wed, July 27, 2011 21:18:50

Hej

Jeg er blevet storebror. Det er godt nok lidt vildt.
Men derfor også længe siden at min mor har hjulpet mig med at skrive. Vi har haft lidt meget om ørerne.

Jeg har fået en lillebror. Han hedder Simon. Han er nu meget sød, men jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg synes.

Men altså. Nu kommer vi til at være to her på bloggen, da jeg har aftalt med min mor, at dele bloggen med min lillebror.

Så vi håber at mor har mere tid til at skrive.

Hilsen

Jacob



Status og små historier

Min udvikling Posted on Tue, July 27, 2010 22:14:10

Min mor, far og jeg har sommerferie. Det er bare så skønt.
Vi skal ikke lave så meget, andet end at være hjemme og så tage nogle små ture osv.

Vil fortælle lidt tilbage om hvad der er sket, for der er sket SÅ meget.

Fortæller lige nogle søde små historier:

Jeg har haft mødregruppe på besøg. Det var rigtig hyggeligt.
Der er sket meget med os alle sammen, og der var krudt alle vegne. Vi var kun 4, tænk hvis de 3 andre også havde været med. Stakkels mødre. SMIL.

Far var taget ud og cykle i dagens anledning, og jeg havde ikke set ham hele morgenen, for han var taget ud og cykle, da jeg havde taget formiddagslur og han sov da jeg var stået op om morgenen.
Så da han kom hjem, havde jeg bare så meget at fortælle. Stod ovre ved tremmerne og fortalte og pegede osv. osv. Der var jo også sket rigtig meget.

——

Jeg kan godt lide at hjælpe mor med det huslige. Jeg hjælper med vasketøj. På det ene stativ har vi 6 vinger som skal slåes op, så man kan hænge vasketøj op. Og det er jeg godt klar over. Så tit står jeg med de nederste og forsøger, men det går ikke altid godt, og så må jeg lige gøre mig bemærket så mor kan hjælpe mig.

——

Flere gange når mor har sagt, “skal du sove”, ved middagslur, så har jeg peget mod tremmerne og gået derhen, så er jeg kommet derud og så er jeg gået til barnevognen eller hoveddøren.

En aften sagde mor det også, da det var min sengetid og jeg gjorde det samme, så gik vi op til min seng, og sang, og så lagde jeg mig.

Nu klapper jeg – så vi kan synge klappe, klappe kage. 🙂

Når mor eller far siger AH AH, så lægger jeg hovedet, enten på deres skuldre, eller pude, eller bamse osv. osv og så putter jeg.

Jeg kan drikke af drikkedunk med sådan en tud og kan også drikke med sugerør.

Jeg forstår alting.

Jeg ved godt når der er noget jeg ikke må, så kommer der et frækt smil til mor eller far. Og så skal der pilles.
Hvis jeg bliver taget i at pille, så begynder jeg at grine og fare op med et sæt, som om jeg bliver forskrækket og bliver taget med fingrene i kagedåsen.

Jeg elsker at lege med stableklodserne eller de runde stableting.
Bliver så glad, når det lykkes at sætte dem ovenpå hinanden. Også når de står omvendt og gemmer sig under hinanden, så bliver jeg glad når jeg løfter en og finder en anden under.
I dag da jeg legede med stableklodserne, var jeg udmærket klar over at der var hul på den ene side. Så da jeg puttede dem ind i hinanden, sørgerede jeg for at hullet var op ad.

Jeg kan sige: MAD, Vov, morgenmad, nej, se, flue, hund, ned, Eeeej, hov, lege og banan. Når mine forældre siger, hvad siger Joe, så siger jeg vov.

Hvad siger farmor, og så puster jeg ligesom, når man ryger.

Når jeg skal have mad, siger jeg mad og går hen til min stol.

En dag ventede jeg på mad og begyndte at hive dugen op, Mor sagde nej, og så glattede jeg den stille og rolig ud igen.

Er begyndt at sætte hånden for munden og sige aaaahhhhh, mens jeg bevæger hånden. Så en dag havde far optaget det og efterfølgende viste han klippet til mig, og da jeg så det begyndte jeg at gøre det igen.

Jeg spiser selv havregrød med ske og andet mad, men bedst er det med havregrød. Bruger skeen og graver dybt ned i grøden, så godt jeg kan.
Grøden klister jo så godt på skeen, uden at falde af, når jeg vender den lidt.

Forsøger også med gaffel, men det går ikke så godt endnu. Er heldig ind i mellem.

Tallerknen SKAL stå ved mig når jeg spiser, ellers vil jeg ikke spise. Første gang mor opdagede det, stod den ved hende, og jeg flippede ud da jeg fik tilbudt maden. Men da tallerken kom over til mig, så spiste jeg med velbehag.

Mor hælder mad på skeen, og så spiser jeg selv, når jeg har fået det i munden, så giver jeg hende skeen igen og siger sådan en pivelyd.

Drikker selv. Jeg er blevet så god til at tage koppen til munden og hælde. Det kan gå lidt hurtigt, men det går meget bedre.
Når jeg har min hagesmæk med skål, så gør det ikke noget at jeg spilder lidt.

Jeg har fået en skildpadde af mormor og P. (sådan et legetøjsdyr). Lang historie, kort – Da mor og far skulle på weekendophold, blev jeg passet af mormor og P. P hentede en levende skildpadde som så var i bur hjemme hos os. Den så jeg MEGET på.

Senere fik jeg så dette stykke legetøj, og en morgen spurgte mor mig, hvor er skildpadden – så hentede jeg først skildpadden og så gik jeg mod havedøren og pegede ud. For den levede skildpadde havde stået derude.
Bagefter spurgte mor, hvor er Joe, og så sagde jeg vov og pegede også ud mod havedøren.

Nu sover jeg kun 1 gang om dagen.



Nye sko

Min hverdag Posted on Thu, July 01, 2010 20:45:11

Ih, det var hyggeligt i morges.

Far tog godt nok tidligt afsted, så han var der ikke da jeg stod op.
Han tog lige en cykeltur til sit arbejde. MANGE km. Det måtte han bare lige prøve. Tossede far.

Nå men jeg hørte ham godt, men lå så bare i min seng og møvede lidt rundt og sagde lyde.
Mor hørte også godt det hele, men hun blev også liggende. Det var lige lidt for tidligt.

Da jeg stod op ved halv seks tiden sammen med mor, hyggede vi.
Jeg blev ordnet og fik tøj på.
Jeg gad bare ikke rigtig sidde stille. Så mor sagde hele tiden at jeg skulel sætte mig ned på numsen.
Så kom jeg med sådan en sjov mine synes mor. Sådan en – IIIIIH, altså mor, Okay, så gør jeg det. Og så med nakken tilbage og munden sammen mens jeg smilede et frækt smil.

Da vi skulle til at gå kom jeg ud i gangen. Jeg ville ud, men mor sagde at vi skulle tage sko på først. Så jeg satte mig ned og tog hendes sko og prøvede at tage den på, mens jeg smilede til hende. Det grinte hun af, og hentede mine sko. Så kom jeg tilfreds op til mor og kiggede på at hun tog dem på mig.

ENDELIG åbnede hun døren. Hun sagde lige at vi skulle lige sætte alarmen til, og så kiggede jeg op og pegede på alarmen.
Hun tog mig op så jeg kunne få lov til at sætte alarmen til. Det elsker jeg.
Da den sagde BIP, grinede jeg.. JAAAAAAAH, jeg fik sat den igang.

Nå men vi gik ud til bilen. Det er jeg blevet god til. Men mor skal lige holde øje med mig og også kalde på mig mange gange, for ellers går jeg bare i stå og kigger på alt mulig andet.

Vi ankom til vuggestuen og det var okay. Jeg var meget nysgerrig til morgen, men da der var en dreng der var ked – Ankom samtidig med mig – Så skulle jeg også lige sige lidt pivelyde. Han skal da ikke kun være pivet.

Jeg sov formiddagslur og var ude og lege, men så måtte vuggestuen ringe til mig og sige at nu var jeg faldet IGEN. Denne gang var det læbebåndet lige ved fortænderne der var blevet slået. Det var sprækket. AV AV AV.

Mor var vist ikke helt glad og SLET ikke far. Hvad skal vi dog gøre. Jeg falder åbenbart hele tiden.
Nå men da mor kom og hentede mig efter en lur – vågnede samtidig med hun kom – tog vi til byen. Mor skulle købe en gave til en kollega og så skulle vi købe sko til mig bagefter.
Nu må vi købe nogle ordentlige sko, så jeg kan gå pænt, forhåbentlig.

Vi fandt det hele og så var det ellers hjemad.
Derefter ringede mor lige til far for at høre hvor han var. Far var jo selvfølgelig også taget på cykel hjem fra arbejde. han er da lidt skør og skide sej.

Nå men mor købte pizzamad i dag. Hun magtede ikke så meget andet.
Mens vi ventede på maden, var der krudt i måsen. Jeg løb rundt og så synes jeg det var rigtig spændende at se hvad de lavede ude i køkkenet. Nok også fordi der gik en dreng derude. Han kom og spurgte hvad jeg havde gjort med næsen.

Vi fik vores mad og tog hjem. Jeg fik spaghetti.
Men jeg så også fars pomfritter, og så var der ikke ro. ELSKER Pomfritter. UPS!

Da vi havde spist kom jeg med far i bad. Det trængte jeg til. Havde også lidt spaghetti i håret.
Senere gik vi op på mit værelse, da mor skulle give mig nattøj på. Far var med og så gik jeg ellers rundt mellem mor og far som sad på gulvet. Vi læste bog og legede.
Jeg sagde noget der lød som vov og ged.

Jeg er begyndt at abe efter.

Kl. 19 kom jeg i seng og var godt træt.



Hyggedag

Min hverdag Posted on Wed, June 30, 2010 21:30:28

I morges skulle vi køre far til stationen. Mor skulle på Teambuilding og ville nok gerne lige have en øl, og så ville hun ikke kunne køre hjem. Så far skulle hente hende på stationen senere og selvfølgelig også mig fra vuggestue.

Så jeg stod op samtidig med far og mor – MEGET tidlig. Men jeg var i godt humør.
Jeg gik ud af døren sammen med mor og far. Er blevet så dygtig til at gå og følge med mor og far.

Da vi kom hjem gjorde mor mig klar og så var det tid til at jeg skulle i vs.

I vores garderobe i vuggestuen kan jeg godt lide at gå rundt. I dag gik jeg hen til døren, som jeg halvt lukker og så kigger jeg ud på mor ind i mellem. TIT TIT, ville jeg måske sige, hvis jeg kunne.

Oppe i køkkenet, trissede jeg også rundt mens mor hentede en stol til mig. Jeg så en af pigerne spise kiks og så gik jeg helt i selvsving. Jeg ville også have. Så jeg blev lidt ked, og ville gerne have havregrød NUUUUUUUUUUUUUU.

Det kom lidt efter og mor hun gik.
Jeg er slet ikke ked mere når mor går. Det er okay. Jeg sidder og kigger på de andre eller hvad pædagogerne laver.

Far kom og hentede mig. Han fik at vide at jeg vist ikke havde sovet eftermiddagslur. Jeg var kommet ud, men havde vist ligget vågen og så havde jeg lavet puha, så den blev taget.

Mor kom tidlig hjem, og vi mødte hende ude ved bilen. Hun blev kørt hjem så far og jeg slap for at hente hende. Det var dejligt. JEg var så glad for at se hende.

Jeg siger hele tiden se… Og peger. Det er da også spændende det hele.

I dag fik jeg boller i karry – færdigret. Mor skulle ikke have mad og far spiste en burger.
Jeg guffer det i mig. Det er jeg bare vild med.

Nu vil jeg jo gerne spise selv. Mor tager det på skeen og så tager jeg selv fat og ind i munden. Nogle gange falder det af skeen fordi jeg drejer den. Men for det meste går det godt.
Når jeg har spist, giver jeg mor skeen og siger en lille lyd og så får jeg mere igen.
Peger også når jeg vil have mælk og siger en lille lyd.
Hvis de ikke ved hvad jeg præcis vil, så skal jeg nok brokke mig.

Bagefter legede jeg og hyggede med mor og far på gulvet.

Jeg klappede på mors hoved, men så sagde hun ah ah, og så lagde jeg mit hoved på hendes. Senere fik hun med stegepanden, og så blev hun altså ked. Men så bliver jeg også ked og begynder at pive.

Hun kan også få et stort kys, men hvis jeg har sut i munden, så tager jeg den ikke ud. SMIL.
Jeg kan godt lide at sætte panden mod andre. Hvis vi lige skal nusse lidt eller lave en grimasse, så sætter vi pander sammen.
mor og far synes jeg er klog. Jeg kan mange ting og forstår mange ting.

I dag har jeg spist plastik pizza og drukket af plastik cola. Det forstår jeg udmærket – ser det ud til, synes mine forældre.
jeg lytter også efter fuglene, og viser virkelig et ansigt der tænker – hvad er dog det.
Men når jeg så ser fuglen, så bliver jeg helt vild og peger og siger se.

Efter jeg havde leget, ordnede far mig og puttede mig. Jeg falder vist hurtig i søvn.



Næseskraber – AV

Min hverdag Posted on Wed, June 30, 2010 21:03:22

Tirsdag var en dum dag.

Jeg slog mig i vuggestuen. AV AV AV AV.

Jeg faldt og slog min næse. Og har fået en bule i panden.

Men min næse er værst. Jeg har virkelig slået den. Den er helt rød og skrabet.
Fik meget næseblod.

Vuggestuen ringede til min mor, så mine forældre ikke skulle blive nervøse når de kom og hentede mig. Og så havde jeg ikke mere tøj, det var alt sammen blevet blødt på.

Far hentede mig og det så slemt ud. Mor blev også helt forskrækket da hun kom hjem.

På vej hjem fra vuggestuen begyndte jeg at bløde igen.

Mor måtte igang med den store vasketur af tøj. Det skulle jo af alt det blod.

Jeg fik rugbrød til aftensmad. Det var okay. Lige bagefter ville mor have mig i bad.
Men det skulle hun nok have ventet lidt med.

Da hun havde fyldt mit badekar, stod jeg klar. Jeg skulle bare lige have bleen af.

Bleen kom af og PLOP… så lå der en lille pølle på gulvet. HOV.
Skal man, så skal man. SMIL.

så kan mor lærer det. Og næste gang venter hun måske lige lidt til jeg har gjort hvad jeg skal. Ikke smart lige efter aftensmaden.

Jeg havde vist ikke rigtig sovet eftermiddagslur, så jeg var godt træt og meget pjævset.
Så det blev bare til et kort bad og så blev jeg ellers gjort klar til at komme i seng.



Morgentræt og farlige far

Min hverdag Posted on Mon, June 14, 2010 21:14:11

Jeg ville ikke rigtig sove i går aftes. Havde sovet rigeligt om dagen, så første forsøg min mor gjorde, var spild. Jeg var ked og ville slet ikke sove. Men var glad og tilfreds med at lege i stuen.

Jeg har fået et køkken af min fætter M. OG NØJ, jeg leger ikke med andet.
Står og rør i gryderne og leger med panden.

Mor og far har også set at jeg lader som om at jeg spiser. Så spiser jeg pizza eller af en af de andre legetøjsmadder.

Det er i hvert fald det bedste legetøj jeg har lige pt.

jeg kom i seng ved 20 tiden i går, og lå og snakkede og pev lidt i sengen efterfølgende – kunne mor høre.

Det resulterede i at jeg ikke rigtig kunne vågne i morges. Havde ellers været vågen et par gange i løbet af morgenen og jeg sagde da også en lyd da far stod op, men sov alligevel og derfor måtte mor vække mig da jeg skulle op.
Jeg sad bare og hang hos mor på skulderen. Vi sad lidt nede i stuen og hyggede i sofaen, og der sad jeg også bare og stenede og halvsov hos mor.

På et tidspunkt skulle mor lige have en møzzer, og så en til. Også med sut. Jeg har ikke helt forstået at jeg skal tage sutten ud, når vi skal kysse. Tror mor blev helt forbavset, for jeg plejer ikke at give kys ud af den blå, uden at de ikke spørg først. Men mor skulle altså have et par stykker.

Jeg var ikke meget værd da jeg fik tøj på. Men jeg ville have bukser på. Mor ventede ellers med at give mig dem på, men det var jeg altså utilfreds med. Hun kunne godt lige tage og putte dem på, når jeg nu gav hende mine fødder.
Jeg hang hele tiden på hende, men heldigvis var hun blevet færdig mens jeg sov, så det drejede sig kun om mig.
Vi hyggede lidt mere i sofaen, og så var det afsted. Jeg blev puttet godt i autostolen, og så sov jeg ellers videre på vej til Vuggestuen.

Vel ankommet, måtte jeg også lieg hygge lidt hos mor.
Jeg blev dog sat i højstolen ved bordet og fik et puslespil, men var ikke helt meget for det. Det gik, men der kom da lige et lille pip da mor gik, og så var det tid til morgenmad.

Mor hentede mig kl. kvart i fire, og der sov jeg. Mor synes altid jeg sover, når hun henter mig. Men det er godt med en eftermiddagslur.

Hun kunne dog ikke helt finde mig ovre ved barnevognene, så hun måtte lige spørge en pædagog, om jeg lå der. Jeg var der også, men var gemt godt nede i barnevognen.
Det var dejligt at se mor.

Vuggestuen siger jeg ikke går særlig meget der. (mor spurgte) Det er kun lige lidt støtten langs borde og stole. Måske fordi der er mindre plads til at gå rundt, og lidt for mange børn. Hjemme har jeg jo hele gulvet for mig selv med massere af plads.
Mor undrede sig i hvert fald, for hjemme går jeg jo vildere og overalt.

Vuggestuen sagde også at jeg havde været pivet idag, men det passer nok meget godt med min søvn og hvordan jeg var i morges.

Vi tog hjemad og lavede noget aftensmad. Men jeg gad da ikke spise, det mor havde lavet.
Frikadeller fra i går og pasta med ynglingssovs. Det kunne hun da beholde for sig selv. Faktisk gad jeg ikke spise noget særligt.
Far kom lidt senere hjem. Der havde været fodbold i fjernsynet inde på arbejdet. Han fik hotdogs, og mor og far tænkte at jeg nok ville brokke mig, når jeg så pølserne.
MEN det gjorde jeg heller ikke. Jeg er bare ikke så sulten i dag.
Men lege med maden kan man godt. DET ER SJOVT.

Mens mor lavede lidt i køkkenet, legede far og jeg. Jeg skreg på et tidspunkt – kun for sjovt, men også lidt hysterisk. Far ville give igen – men det skulle han ALDRIG have gjort. Jeg begyndte at stor græde, med hulken. Blev virkelig bange for ham, så mor måtte komme og trøste, og hun havde også svært ved at trøste mig.

Efterfølgende prøvede jeg at komme voer til far igen, men var virkelig stadig bange for ham. Han skulle bare holde sig væk. Lidt efter lidt med lidt fjollerier, blev jeg okay med far igen, men mor er nu bedst.

Jeg legede vildere med mit køkken og serverede mad for mine forældre, og så var det tid til sengen.
I dag var jeg så træt at mor ingen problemer havde med at putte mig. Det var bare lige på hovedet i seng.

Men nøj, det er simpelthen det bedste legetøj, jeg har fået af min fætter M. Det køkken kan jeg få timer til at gå med – Helt alene.



Er alle vegne – på gåben

Min hverdag Posted on Sun, June 13, 2010 22:01:59

Det er meget længe siden. Og der er sket en del.

Men jeg har haft så travlt og det samme har min mor.

Men den store nyhed lige pt.

JEG KAN GÅ… Og nu går jeg bare hele tiden.
Jeg har gået små skridt den sidste tid, men ikke noget vildt.

MEN, så i mandags den 7. juni, ville jeg åbenbart bare gerne gå.
For jeg øvede hele aftenen. Frem og tilbage, frem og tilbage. Og siden har jeg gået.

Mine forældre skal godt nok lige vænne sig til det. Det er noget anderledes, men også rigtig dejligt, synes de begge.

Jeg går også med ting i hænderne. Der er intet der standser mig.

Ellers så sker der jo en del. Jeg forstår rigtig mange ting. Det lyder som om at jeg gentager nogle ting. Siger dem kun lige en gang, og ikke igen, men skal lige prøve at sige ordene når mine forældre siger dem.

Min mor har taget mig i at pille næse i dag. UPS. Så nu har jeg vist fundet ud af noget med den næse.
Jeg er glad som dagen er god.

Forstår når mor siger at jeg skal sætte mig på numsen. Giver mine forældre sutten når de beder om det.

Vi kysser også tit.

Ville bare lieg skrive kort. Men nu må mor og jeg også i gang igen med at blogge. Der sker jo alt for meget lige pt.



« PreviousNext »