Ih, det var hyggeligt i morges.

Far tog godt nok tidligt afsted, så han var der ikke da jeg stod op.
Han tog lige en cykeltur til sit arbejde. MANGE km. Det måtte han bare lige prøve. Tossede far.

Nå men jeg hørte ham godt, men lå så bare i min seng og møvede lidt rundt og sagde lyde.
Mor hørte også godt det hele, men hun blev også liggende. Det var lige lidt for tidligt.

Da jeg stod op ved halv seks tiden sammen med mor, hyggede vi.
Jeg blev ordnet og fik tøj på.
Jeg gad bare ikke rigtig sidde stille. Så mor sagde hele tiden at jeg skulel sætte mig ned på numsen.
Så kom jeg med sådan en sjov mine synes mor. Sådan en – IIIIIH, altså mor, Okay, så gør jeg det. Og så med nakken tilbage og munden sammen mens jeg smilede et frækt smil.

Da vi skulle til at gå kom jeg ud i gangen. Jeg ville ud, men mor sagde at vi skulle tage sko på først. Så jeg satte mig ned og tog hendes sko og prøvede at tage den på, mens jeg smilede til hende. Det grinte hun af, og hentede mine sko. Så kom jeg tilfreds op til mor og kiggede på at hun tog dem på mig.

ENDELIG åbnede hun døren. Hun sagde lige at vi skulle lige sætte alarmen til, og så kiggede jeg op og pegede på alarmen.
Hun tog mig op så jeg kunne få lov til at sætte alarmen til. Det elsker jeg.
Da den sagde BIP, grinede jeg.. JAAAAAAAH, jeg fik sat den igang.

Nå men vi gik ud til bilen. Det er jeg blevet god til. Men mor skal lige holde øje med mig og også kalde på mig mange gange, for ellers går jeg bare i stå og kigger på alt mulig andet.

Vi ankom til vuggestuen og det var okay. Jeg var meget nysgerrig til morgen, men da der var en dreng der var ked – Ankom samtidig med mig – Så skulle jeg også lige sige lidt pivelyde. Han skal da ikke kun være pivet.

Jeg sov formiddagslur og var ude og lege, men så måtte vuggestuen ringe til mig og sige at nu var jeg faldet IGEN. Denne gang var det læbebåndet lige ved fortænderne der var blevet slået. Det var sprækket. AV AV AV.

Mor var vist ikke helt glad og SLET ikke far. Hvad skal vi dog gøre. Jeg falder åbenbart hele tiden.
Nå men da mor kom og hentede mig efter en lur – vågnede samtidig med hun kom – tog vi til byen. Mor skulle købe en gave til en kollega og så skulle vi købe sko til mig bagefter.
Nu må vi købe nogle ordentlige sko, så jeg kan gå pænt, forhåbentlig.

Vi fandt det hele og så var det ellers hjemad.
Derefter ringede mor lige til far for at høre hvor han var. Far var jo selvfølgelig også taget på cykel hjem fra arbejde. han er da lidt skør og skide sej.

Nå men mor købte pizzamad i dag. Hun magtede ikke så meget andet.
Mens vi ventede på maden, var der krudt i måsen. Jeg løb rundt og så synes jeg det var rigtig spændende at se hvad de lavede ude i køkkenet. Nok også fordi der gik en dreng derude. Han kom og spurgte hvad jeg havde gjort med næsen.

Vi fik vores mad og tog hjem. Jeg fik spaghetti.
Men jeg så også fars pomfritter, og så var der ikke ro. ELSKER Pomfritter. UPS!

Da vi havde spist kom jeg med far i bad. Det trængte jeg til. Havde også lidt spaghetti i håret.
Senere gik vi op på mit værelse, da mor skulle give mig nattøj på. Far var med og så gik jeg ellers rundt mellem mor og far som sad på gulvet. Vi læste bog og legede.
Jeg sagde noget der lød som vov og ged.

Jeg er begyndt at abe efter.

Kl. 19 kom jeg i seng og var godt træt.