Jeg ville ikke rigtig sove i går aftes. Havde sovet rigeligt om dagen, så første forsøg min mor gjorde, var spild. Jeg var ked og ville slet ikke sove. Men var glad og tilfreds med at lege i stuen.

Jeg har fået et køkken af min fætter M. OG NØJ, jeg leger ikke med andet.
Står og rør i gryderne og leger med panden.

Mor og far har også set at jeg lader som om at jeg spiser. Så spiser jeg pizza eller af en af de andre legetøjsmadder.

Det er i hvert fald det bedste legetøj jeg har lige pt.

jeg kom i seng ved 20 tiden i går, og lå og snakkede og pev lidt i sengen efterfølgende – kunne mor høre.

Det resulterede i at jeg ikke rigtig kunne vågne i morges. Havde ellers været vågen et par gange i løbet af morgenen og jeg sagde da også en lyd da far stod op, men sov alligevel og derfor måtte mor vække mig da jeg skulle op.
Jeg sad bare og hang hos mor på skulderen. Vi sad lidt nede i stuen og hyggede i sofaen, og der sad jeg også bare og stenede og halvsov hos mor.

På et tidspunkt skulle mor lige have en møzzer, og så en til. Også med sut. Jeg har ikke helt forstået at jeg skal tage sutten ud, når vi skal kysse. Tror mor blev helt forbavset, for jeg plejer ikke at give kys ud af den blå, uden at de ikke spørg først. Men mor skulle altså have et par stykker.

Jeg var ikke meget værd da jeg fik tøj på. Men jeg ville have bukser på. Mor ventede ellers med at give mig dem på, men det var jeg altså utilfreds med. Hun kunne godt lige tage og putte dem på, når jeg nu gav hende mine fødder.
Jeg hang hele tiden på hende, men heldigvis var hun blevet færdig mens jeg sov, så det drejede sig kun om mig.
Vi hyggede lidt mere i sofaen, og så var det afsted. Jeg blev puttet godt i autostolen, og så sov jeg ellers videre på vej til Vuggestuen.

Vel ankommet, måtte jeg også lieg hygge lidt hos mor.
Jeg blev dog sat i højstolen ved bordet og fik et puslespil, men var ikke helt meget for det. Det gik, men der kom da lige et lille pip da mor gik, og så var det tid til morgenmad.

Mor hentede mig kl. kvart i fire, og der sov jeg. Mor synes altid jeg sover, når hun henter mig. Men det er godt med en eftermiddagslur.

Hun kunne dog ikke helt finde mig ovre ved barnevognene, så hun måtte lige spørge en pædagog, om jeg lå der. Jeg var der også, men var gemt godt nede i barnevognen.
Det var dejligt at se mor.

Vuggestuen siger jeg ikke går særlig meget der. (mor spurgte) Det er kun lige lidt støtten langs borde og stole. Måske fordi der er mindre plads til at gå rundt, og lidt for mange børn. Hjemme har jeg jo hele gulvet for mig selv med massere af plads.
Mor undrede sig i hvert fald, for hjemme går jeg jo vildere og overalt.

Vuggestuen sagde også at jeg havde været pivet idag, men det passer nok meget godt med min søvn og hvordan jeg var i morges.

Vi tog hjemad og lavede noget aftensmad. Men jeg gad da ikke spise, det mor havde lavet.
Frikadeller fra i går og pasta med ynglingssovs. Det kunne hun da beholde for sig selv. Faktisk gad jeg ikke spise noget særligt.
Far kom lidt senere hjem. Der havde været fodbold i fjernsynet inde på arbejdet. Han fik hotdogs, og mor og far tænkte at jeg nok ville brokke mig, når jeg så pølserne.
MEN det gjorde jeg heller ikke. Jeg er bare ikke så sulten i dag.
Men lege med maden kan man godt. DET ER SJOVT.

Mens mor lavede lidt i køkkenet, legede far og jeg. Jeg skreg på et tidspunkt – kun for sjovt, men også lidt hysterisk. Far ville give igen – men det skulle han ALDRIG have gjort. Jeg begyndte at stor græde, med hulken. Blev virkelig bange for ham, så mor måtte komme og trøste, og hun havde også svært ved at trøste mig.

Efterfølgende prøvede jeg at komme voer til far igen, men var virkelig stadig bange for ham. Han skulle bare holde sig væk. Lidt efter lidt med lidt fjollerier, blev jeg okay med far igen, men mor er nu bedst.

Jeg legede vildere med mit køkken og serverede mad for mine forældre, og så var det tid til sengen.
I dag var jeg så træt at mor ingen problemer havde med at putte mig. Det var bare lige på hovedet i seng.

Men nøj, det er simpelthen det bedste legetøj, jeg har fået af min fætter M. Det køkken kan jeg få timer til at gå med – Helt alene.