Pludselig begyndte jeg at skrige (ikke fordi jeg var sur eller ked), men sådan råbe agtig. Derefter var jeg lidt stille en uges tid, men nu er jeg begyndt at pludre igen.

Jeg bobler med munden og siger “brrrrr” med læberne.

Vi går til salmesang og jeg følger rigtig meget med. Er interesseret i alt hvad organisten laver. Når hun synger og fortæller historie og ikke mindst puster sæbebobler.

Mor tog mig i at jeg sad og kiggede på en skygge en dag. Det var vist min egen, men jeg fulgte den når jeg bevægede mig.

Jeg laver sjov med min tunge. Den ryger fra side til side og bliver foldet inde i munden osv.
Jeg er begyndt at lave suttebevægelser med munden. Mor har ikke helt fundet ud af om det er fordi jeg er sulten eller mangler min sut. Hun har været heldig med begge ting.

Jeg spiser mos og er helt vild. Nogen gange går det ALT for langtsomt med at få maden i munden og så bliver jeg ked. Jeg kan godt lide kartoffel/broccolimos. Kartoffel med gulerod er ikke helt favorit.

Spiser også gerne risgrød.

Er stadig blevet bedre til at ligge på maven. Brokker mig dog på et tidspunkt og så ligger jeg med hovedet nede i gulvet, mens jeg klynker, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

Når jeg ligger på ryggen, er jeg blevet super god til at dreje mig, så jeg næsten kommer om og ligge på siden. Kan godt lide at kigge efter de sorte bamser på mit puslebord, og der skal jeg dreje hovedet og kigge mod væggen, så jeg kommer til at ligge på siden.
Men også når jeg skal tage fat i legetøjet på gulvet, så lykkes det mig.
Jeg er begyndt at “flyve” når jeg ligger på maven. Ben og arme bliver løftet, så jeg kun ligger på maven.
Når jeg tager en ting i hånden, kan jeg nu tage fat med den anden og slippe med den første hånd. Så jeg føre legetøjet fra den ene hånd til den anden uden at tabe det. Holder godt fast i tingene.
Jeg smiler og griner generelt meget og charmer mig ind på folk.
Jeg kan jo godt lide at blive hevet op i armene så jeg kommer op og sidde. Er rigtig god til at hive mig op selv. Og også hive mig op så jeg kommer op at stå. Elsker at stå op. Smiler over hele hovedet hver gang, og kigger interessant rundt med et blik som om at jeg skal finde på nye narrestreger.

Mor og jeg øver i at sidde. Så sidder jeg mellem hendes ben og vi læser evt. bog eller leger med legetøj. Men kun nogle korte stunder, da min ryg jo ikke kan klare det helt endnu. Prøver ind i mellem at sidde lidt selv. Ofte ryger jeg selv fremad når jeg hiver mig op.