Blog Image

Jacob´s hverdag

Her kan du læse om Jacob og Simon´s hverdag

Jacob er donorbarn (donoræg), og det skal der aldrig lægges skjul på for nogen eller for Jacob.

Simon er ud af naturmetoden. Han synes han skulle komme, trods alle odds.

Udvikling – 18 uger

Min udvikling Posted on Tue, September 01, 2009 18:20:07

Jeg kan så mange ting efterhånden.

I dag har jeg f.eks. for første gang hele to gange rullet fra mave til ryg.

Jeg er begyndt at skrige helt vildt. Nu kan jeg høre min stemme og jeg skriger op. Min mor synes så ikke det var så sjovt at jeg skreg så meget i føtex. Det gav lidt for meget opmærksomhed, synes hun.

Jeg har i en periode haft fingrene rigtig meget i munden, det er blevet lidt mindre, men de smager stadig rigtig godt.

Jeg har ALLE ting i munden. De skal smages på.

jeg er blevet super til at sidde i hjørnet af sofaen. Mit hoved hviler ikke på puden bag mig. Til gengæld falder jeg tit forover og klapper helt sammen.

HVAAAA, er jeg ikke lidt sej.
Jeg er RIGTIG god til at trække mig op. Når jeg tager fat i mine forældres fingre hiver jeg mig op i siddende tilstand.

Jeg er også begyndt at hive mig op i stående tilstand fra siddende. Gider da ikke sidde.

Og så har jeg ellers fundet mine mavemuskler. Hvis jeg sidder halvt op, så kan jeg næsten selv trække mig op i siddende tilstand via maven. Når jeg ligger ned på ryggen løfter jeg hovedet hele tiden.

Jeg er blevet meget bedre til at ligge på maven. Og jeg hæver albuerne langt over gulvet. Samtidig er jeg begyndt at række ud efter ting mens jeg ligger på maven.

Pludre helt vildt.

Jeg griner og klukker – Når mor siger “Nu kommer mor og spiser dig” og bore ansigtet/næsen ned i min mave/under armene, så klukker jeg HELT vildt.

Jeg charmer mig ind på alle og smiler og stråler med mine øjne.
Når jeg sidder hos mor og hun taler, er jeg begyndt at kigge op bag mig for at se på hende – skal lige tjekke om hun er der.

Jeg har ikke, efter en behandling til, noget smus i højre øje mere. Det er vist væk. Det håber vi i hvert fald.

Jeg har et MEGET hidsigt temperament. Min far satte sig foran mig en dag mens jeg så fjernsyn. NØJ, han fik skæld ud. Han skal da ikke sætte sig foran, mens jeg ser tv. Det ville han også selv blive sur over.

Jeg elsker at synge med mine forældre. Eller i hvert fald at de synger for mig. Lille Peter edderkop er god. Og elefantens vuggevise.

Jeg basker med arme og ben når jeg ser at der bliver lavet flaske til mig. Så ved jeg godt hvad der skal ske. Og når jeg bliver lagt ned i armen og får stofble på som hagesmæk, så kan jeg slet ikek stoppes og basker og larmer helt vildt. MAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAD



Min barnedåb

Mine mærkedage Posted on Tue, September 01, 2009 09:22:44

Søndag den 30. august 2009 var en stor dag.

Jeg skulle døbes. Godt nok er jeg navngivet, da min mor og far satte hak ved “navngivning” på nettet, den gang de skulle lave fødselsanmeldelse.

Men så ville jeg hurtigere få mit sygesikringsbevis med navn og få breve med navn. De havde jo den gang bestemt hvad jeg skulle hedde.

Men jeg skulle også døbes.

Mor kunne ikke sove så længe. Det var vel en blanding af spænding og en masse tanker.
Hun stod op kl. 5.30. Hun tænkte at hvis jeg vågnede ved 6 tiden som jeg plejer så kunne hun lige nå at tage et bad.

Alle i lejligheden sov stadig.

Da hun var færdig, kiggede hun til mig, men jeg sov stadig. Så hun gik ind og skrev hendes lille velkomsttale ren, som hun havde planlagt til min dåb.

Næste gang hun kiggede på klokken var den 6.30 og jeg sov stadig. Dog vågnede jeg nogle minutter senere.
Mor og jeg gik ind til moster som sov i stuen. Vi snakkede lidt med hende og derefter gik moster i bad. De fleste sov stadig.

Kl. 7 stod mormor op. Hun begyndte at lave morgenmad.

Hele familien skulle passe en stram tidsplan, men den kom til at køre på skinner. Der var massere af tid og ingen stress.

Kl. 9 gik mor, mormor og P ned for at mødes i beboerhuset med køkkenpersonalet som skulle hjælpe til min barnedåb.
Moster blev og passede på mig. Hun skulle sørge for at jeg fik tøj på og fik mad inden vi skulle gå.

Far var sendt afsted efter min dåbskage og for at hente ingredienser til velkomstdrink.

Det hele blev klaret og aftalt i beboerhuset og så var det hurtig hjem og klare det sidste inden klokken blev 9:30.

Jeg havde fået mad og var også blevet puttet i tøjet (dog ikke dåbstøjet), men skal man så skal man. Så jeg fik da lige lavet en KÆMPE lugteble. Den måtte moster klare i hastig fart, da vi jo ikke kunne tage afsted i kirke men sådan en lugter.

Mosters kæreste var kommet i mellemtiden. Han holdt mig mens jeg fik dåbskjole på.

Endelig blev vi alle samlet og jeg var klar i min barnevogn. Vi gik til kirke.
Solen skinnede og det var super dejligt vejr.

Vi ankom til kirken og der var kommet nogle gæster. Vi satte os ind i forhallen i kirken.
Det strømmede ind med gæster og kirkegængere. Der var også inviteret konfirmander og deres forældre denne dag. Så kirken ville blive propfuld.

Præsten kom og tog i mod os og så skulle vi gå samlet ind.
Nøj, jeg blev ked lige da vi gik ind i kirkerummet. Tror ikke der er nogle babyer der er glade for den hårde start der er når orglet BRUSER frem med lyde. Jeg var i hvert fald rigtig ked af det. Moster kunne ikke trøste mig, da vi kom hen på vores pladser, så mor måtte tage mig lidt. Jeg faldt til ro og blundede lidt.

Der blev sunget nogle sange og så var det tid til at komme op til døbefonten.
Moster havde fået mig over igen og vi gik alle samlet op. Mine fastre L og M, min kusine N, min legeonkel JJ og min mor og far gik der op med min moster og jeg.

Præsten sagde en masse og spurgte hvad mit navn er. Min moster sagde Jacob. Så sagde min moster ja 5 gange på noget præsten spurgte om og så fik jeg vand i håret. Alt dette gik stille og rolig og jeg var bare så dygtig.
Så sagde præsten en masse ting igen, bl.a. noget om tro, håb og kærlighed. Og om at tænde et dåbslys som så kunne bruges til at mindes min dåbsdag mange år frem.

Til sidst var vi færdige og kunne sætte os ned. Jeg var blevet i hopla humør og skulle da følge med i det hele. Kiggede rundt i rummet, der var massere at se på. Og jeg smilede også rigtig meget. Nu kunne de også synge alt det de ville. Jeg var ikke bange for det spilleri mere.

Gudstjenesten varede en time og da vi skulle til at gå ud af kirken, fik mor og far mit dåbslys og en børnebibel og min attest af præsten.

Så nu er jeg døbt.

Udenfor i forhallen kom alle og ville sige tillykke. Der var så mange mennesker.

Vi skulle ind til fotografering i kirken. Der skulle tages billeder af mine faddere og mig og præsten og min mor og far. Det var bare så godt. Min grandonkel var så flink at tage billeder. Det glæder vi os SÅ meget til at se når vi engang modtager dem fra ham.

Der blev taget 1000 billeder MINDST. hihi Og fra alle sider. Jeg tog det meget pænt og sagde ikke så meget.

Da vi var færdige blev jeg pakket i barnevognen igen og vi gik mod beboerhuset.

Vel ankommet fik de andre velkomstdrink.